I september 2015 afholdte det Catalanske Akvarelselskab AAC det årlige ECWS-symposium. ECWS er et samarbejde mellem 14 europæiske akvarelselskaber, som skiftes til at afholde udstillinger og symposier.

Totalt ca 100 værker kunne ses på Akvarelmuseet i havnebyen Llança i Spanien, og det var også her de fleste af symposiets aktiviteter foregik. Aktiviteterne indbefattede demonstrationer, hvor nogle af AACs kendte kunstnere viste deres måde at arbejde på, natmaleri på havnekajen samt fælles workshops på byens torv. Her fik vi bl.a. lejlighed til at eksperimentere med 3D-akvareller (hvor papiret blev foldet eller flået op for at give struktur) samt monotypitryk med brug af fisk.

På udstillingen deltog NAS med følgende værker:
Sverige: Pernilla Aspe, Katarine Engsjö, Ylva Molitor-Gärdsell, Margareta Palm, Jonas Petterson, Danmark: Marianne Gross, Tove Møller-Iversen, Birgitta Steen, Norge: Bente Helmersen, Kari Kolltveit, Ingerid Krane, Anne Viola Mathiassen, Bente Øy, Finland: Helena Cederberg, Pive Toivonen, Island: Gudrun Hreinsdottir.

Næste år er det franske akvarelselskab SFA værter ved ECWS-symposiet, som finder sted i Avignon i november. NAS får igen lov til at invitere ca 15 medlemmer til at deltage i udstillingen - men alle interesserede NAS-medlemmer er velkomne til at melde sig på symposiet i forbindelse med åbningen af udstillingen. Informationer udsendes, når de foreligger fra SFA.

Llanca