akvarellen 2-2015

Styrelsens hörna

av Marianne Gross

“Life is what happens to you while you’re busy making other plans”
Sandt nok. Vi har i NAS haft så travlt med medlemsarrangementer, nordiske og internationale udstillinger, workshops og medlemsmøder, at selskabets 25-års jubilæum er kommet og gået uden større opmærksomhed. Nordiska Akvarellsällskapet blev stiftet i 1989, og dermed havde selskabet 25-års jubilæum i 2014. Jubilæer bruges som regel som pejlemærker - tidspunkter, hvor det føles relevant at stoppe op og gøre status; til at finde ud af, om det går den rigtige vej, om man har opnået det, man vil, eller om man skal ændre sin strategi. Den ransagelse kan for så vidt ske også på andre tider. Styrelsen vil i år have ekstra fokus på netop disse spørgsmål.
I de sidste par år har vi brugt mange ressourcer på at arrangere udstillinger, som vi også har kunnet invitere individuelle NAS-medlemmer til at deltage i, og vi har også styrket mange andre aktiviteter i alle landene, hvor medlemmerne kan udbygge deres fælles netværk ved at male sammen eller ved at mødes i andre anledninger. En af formålsparagrafferne i selskabets vedtægter er, at NAS skal udbrede kendskabet til akvarel som seriøs kunstart, blandt andet ved at give publikum mulighed for at møde god akvarelkunst i forskellige sammenhænge. Vi håber, at dette sker med disse aktiviteter og udstillinger.
I nogles øjne virker det ejendommeligt med en forening for vand som opløsningmiddel til maling – men vi ved jo godt, at akvarel er meget mere end det. Akvarel er en kunstform, som har mange forskellige udtryk og stilarter, men også mange fælles træk. De fleste udøvere af denne ædle kunst er som regel meget dedikerede. Mange har en stærk mening om, hvorvidt man må blande andre medier i billedet, om der må bruges kunstig afdækning eller om man må male på andet end egentligt akvarelpapir. Disse debatter er givtige og nyttige. De kan godt være, vi ikke bliver enige, men vi er alle glade for at have mulighed for saglige drøftelser. De tyder på, at akvarel kan vække mange følelser og holdninger, og at der også fremover vil være plads til en levende forening for akvarelkunsten med engagerede medlemmer