3 repræsentanter fra Canson gennemgik alle de antagne billeder og udvalgte favoritterne bl.a. ud fra følgende kriterier: skildring af lys, originalitet i motiv og/eller komposition, og om billedet i sin helhed virker tiltalende eller interessant.
Lars R Johanssons akvarel Stjärnklart opfylder alle disse kriterier. Billedet bryder med vore vante forestillinger, om hvor motivets fokusområde skal være. Det er overraskende, at motivet fylder så lidt af fladen og er placeret så langt oppe i hjørnet. Det er en stærk og original komposition. Store dele af billedet er ganske mørke, men øjet drages mod den fine lysvirkning og de gode kontraster i motivet, som bliver meget fremtrædende. Der er en god balance mellem de præcise detaljer i motivet mod resten af billedet, som er mere løst malet. Et par velanbragte streger fuldender kompositionen. Alt i alt et interessant billede, som man kan betragte i lang tid.

Ud over hovedpræmien er der 4 kunstnere, der får hædrende omtale: Jonas Pettersson for Våtmark (En suveræn skildring af lys og skygge med en dramatisk virkning), Christina Kynde for The Zen of Dreaming II (Et originalt motiv med flot lysvirkning og en fin farveholdning), Malin Persson for Pustegränd V (Præcise former og store kontraster fuldender dette bygningsportræt) of Ann Larsson-Dahlin for Vid Fönstret (En fin stemning, hvor det florlette gardin nærmest blafrer i sollyset).

canson lrj

Lars R Johansson: Stjärnklart

 

 canson jp

Jonas Pettersson: Våtmark

 

canson ck

Christina Kynde: The Zen of Dreaming II

 

canson mp

Malin Persson: Pustegränd V

 

canson ald

Ann Larsson-Dahlin: Vid fönstret